FOREBYGGELSE AF STRESS | Poul Guldborg

Få hjælp til forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Poul Guldborg, Aarhus, Skødstrup

Book en gratis afklaringssamtale her:
+45 2025 4720 | kontakt@poulguldborg.dk

Få hjælp til forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Med forebyggelse af stress i din virksomhed eller afdeling, opnår du langt mere end lavere sygefravær, bedre trivsel og større medarbejdertilfredshed. Det kommer jeg tilbage til.

Lad os først se på, hvorfor det er så vigtigt at forebygge stress:

  • 1,4 mio. danskere rammes hvert år af stress, angst eller depression. Og tallet stiger
  • Andelen af voksne med en høj score på stressskalaen er på 29 procent
  • 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress – hver dag
  • 250 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • Næsten hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldte på grund af psykosociale faktorer
  • Stress koster de danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner om året alene i form af sygefravær

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Stressforeningen og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

FAKTA | Forebyggelse af stress

Stress er både et stort og alvorligt problem

Men stress er også et symptom på, at noget er galt. Enten privat eller på arbejdspladsen. Og eftersom medarbejderne tager deres private problemer med på arbejde, er det i din interesse som leder at

  • skabe gode rammer, trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen
  • håndtere situationen, hvis du er bekymret for, at en medarbejder er ramt af stress
  • lære medarbejderne, hvordan de forebygger stress

Og det er uanset om der er tale om arbejdsrelateret stress eller ej. Og I skal sætte ind så tidligt som muligt, så I kan undgå kronisk eller langvarig stress, der kan føre til angst, depression, udbrændthed eller andre alvorlige følgesygdomme, hvis det ikke håndteres i tide.

Prøv at forestille dig, hvad der vil ske, hvis du pludselig skal undvære en betydningsfuld medarbejder fuldstændigt og i flere måneder, fordi vedkommende lægges ned af stress? Det kan være direktøren, virksomhedens dygtigste sælger, der tegner sig for 50 procent af omsætningen, den IT-ansvarlige eller bogholderen, der er omdrejningspunktet både når der skal sendes fakturaer ud og udbetales løn. Vil medarbejderens fravær påføre dig og organisationen alvorlige problemer, så er det særdeles klogt at investere i at forebygge stress. En langtidssygemelding med stress kan sagtens koste jer et sted mellem 200.000 – og 1. mio. kr. Og er der tale om en leder eller nøglemedarbejder er tabet endnu større.

Stressbehandling i Aarhus – forebyg sygemelding med professionel hjælp

VÆRKTØJER | Forebyggelse af stress

Tre effektive værktøjer til forebyggelse af stress er:

  1. Viden om stress – blandt ledere og medarbejdere
  2. Regelmæssige målinger af ledernes og medarbejdernes stressniveau
  3. En stresspolitik

Viden

Når du og medarbejderne får viden om de klassiske symptomer på stress, kan I reagere i tide. Enten hvis I selv er pressede eller ser kolleger, der er. Mange stressproblemer kan nemlig undgås, hvis vi bliver bedre til at reagere, når en person forandrer sig. For det kan være tegn på stress, at en medarbejder

  • Er mere stille
  • Taler mere – og højere
  • Har brug for kontrol
  • Glemmer sine aftaler
  • Er kort for hovedet

Det er noget nemmere at spørge ind til, hvordan det går, mens tid er, end at skulle håndtere at en medarbejder eller kollega er blevet syg med stress.

Stresstest

Testes medarbejdernes stressniveau regelmæssigt – eller bare et par gange om året – opdager du, at der er et problem, mens det endnu er forholdsvis let at løse.

For der gælder de samme regler for stress som for ildebrande og huller i tænderne. Det er bedre at forebygge end at helbrede, og jo før man sætter ind med behandlingen, jo mindre skade sker der.

Jeg anvender Cohens stresstest, der er internationalt anerkendt. Den benyttes bl.a. i det danske sundhedsvæsen f.eks. af de praktiserende læger. Stresstesten giver et øjebliksbillede af stressniveauet blandt dine medarbejdere, men den kan ikke stå alene.

Stresstesten:

  • Kan sendes ud til alle dine medarbejdere, præcis når du ønsker det, eller når behovet opstår
  • Giver dig eksakte tal for om stressniveauet stiger eller falder i organisationen
  • Fortæller dig præcis i hvilke afdelinger, stress er en udfordring
  • Sikrer dine medarbejderes anonymitet, så du modtager flere og mere sande besvarelser
  • Fortæller medarbejderne direkte, når deres stressniveau er bekymrende
  • Forklarer stressramte medarbejdere, hvor de kan søge hjælp
  • Leverer dokumentation til jeres CSR-regnskab

Når du har resultatet af stresstesten, kan du sætte ind, hvis det er påkrævet.

Stresspolitik

Med en gennemarbejdet stresspolitik tager I stilling til en række spørgsmål, så I både forebygger stress og ved, hvem der skal gøre hvad, hvis nogen alligevel bliver ramt af stress.

Det kan være spørgsmål som:

  • Hvilke regler har vi for overarbejde?
  • Hvilke regler har vi for at kontakte medarbejdere, der har fri?
  • Er nogen opgaver så belastende, at de kræver supervision?
  • Hvilke regler gælder for hjemmearbejde?
  • Hvornår bliver medarbejdere kaldt ind til en sygesamtale eller omsorgssamtale?
  • Hvad gør du, hvis du er bekymret for en kollega?

Bare for at tage nogle af de mest gængse spørgsmål.

Måske har I allerede en sådan politik. Måske trænger den til et eftersyn.

FOREBYGGELSE | Forebyggelse af stress

Forebyggelse af stress begynder med viden om stress, stresstest og rådgivning

Et er at opdage symptomerne på stress. Noget andet er, hvad du, som leder eller stressramt skal gøre for at blive fri for stressen. Derfor kan du have gavn af en stresscoach, uanset hvor og hvordan du vil sætte ind.

Den stresscoach kan være mig, Poul Guldborg. Efter 20 år samlet som journalist og kommunikationschef etablerede jeg min egen virksomhed, hvor jeg i en årrække har arbejdet med at rådgive og undervise virksomheder i kommunikation, kundeservice, krisestyring og forandringsledelse. Jeg har sidenhen sadlet om og har gennem årene specialiseret mig i at hjælpe ledere med at skabe trivsel, mental sundhed og god intern kommunikation i deres organisationer. Derfor er jeg uddannet og certificeret både som stresscoach og mentaltræner.

Billede1

Jeg har desuden, som en af meget få danske stresscoaches, videreuddannet mig til Master stresscoach. I dag har jeg personer i stressbehandling, holder foredrag og workshops om stress og rådgiver virksomhedsejere, ledere og arbejdspladser i forebyggelse og håndtering af stress.

Jeg har specialiseret mig i at stressbehandle ledere, fordi de er under et særligt stort pres, og fordi en stresset leder kan “smitte” hele sin organisation med sit stress.

Stress er ikke længere det tabu, det var engang. 87 procent af danskerne er klar til at tale om stress, viser en nyere undersøgelse. Stress er ikke en sygdom i sig selv men i bund og grund bare en belastningsreaktion, der kan udvikle sig til en belastningsskade, hvis den ikke håndteres korrekt. Det er vigtigt, vi får afdramatiseret stress og punkteret nogle af de myter, der findes om stress, og at jeres medarbejdere inddrages i stressforebyggelsen. Og det gør jeg med mit foredrag ”Stress – ven eller fjende”, der også kan udvides til en tre timers workshop”Slip stress – styrk trivsel”. Foredraget og workshoppen giver både de stressramte og kollegerne en forståelse for, hvad stress er, hvorfor det er vigtigt at spotte stresssignalerne i tide, og hvordan de selv kan forebygge stress.

DE TRE TRIN | Forebyggelse af stress

Forebyggelse af stress – De tre trin

Viden

Jeg kommer ud til jeres arbejdsplads og holder mit foredrag “Stress – Ven eller fjende” eller min workshop “Slip stress – Styrk trivsel” for jeres medarbejdere. Du, jeg og evt. andre fra jeres ledelse eller HR har på forhånd aftalt diskussionsemner, øvelser, gruppearbejde osv. I forbindelse med foredraget eller workshoppen gennemgår jeg blandt andet stresstestens spørgsmål, og medarbejderne har mulighed for at beregne deres egen score på stresstesten og drøfte resultaterne i mindre grupper. Involvering af medarbejderne fra start sikrer tryghed, åbenhed og aktiv deltagelse.

Stressmåling

Et par dage efter foredraget eller workshoppen anbefaler jeg, at vi foretager den anonyme stressmåling, så vi får et aktuelt og faktuelt indblik i medarbejdernes og ledernes stressniveau. Scorer en eller flere medarbejdere højt i stresstesten, adviseres de automatisk på mail via early warning-systemet og opfordres til at drøfte deres stressniveau med deres egen læge, nærmeste leder, HR eller mig som ekstern Master stresscoach med tavshedspligt. Virksomhedens ledelse kan naturligvis også se, hvis en eller flere medarbejdere scorer højt i stresstesten, men selvfølgelig ikke hvem.

Rådgivning og stresspolitik

Når svarene er indsamlet, holder vi et tre et timers opsamlingsmøde hos jer, hvor du, og eventuelle lederkolleger eller HR, får en tilbagemelding på testen. Vi drøfter, på baggrund af testens resultater, og hvad I allerede har gjort – hvad der kan være jeres strategi til at forebygge stress – og vi tager de første spadestik til en stresspolitik. Gerne med inddragelse af medarbejderne.

”Med sin foredrag "Slip stress – styrk trivsel" sparker Master Stresscoach Poul Guldborg døren ind til et rigtig vigtigt emne. Poul er en dygtig kommunikator, der kalder en spade for en spade. Med sin relativt ufiltrerede form kommer Poul ind til kernen af, hvad stress er, Han giver os tilhørere alle de facts, vi har brug for at vide om emnet - uden det bliver kedeligt. Kun få tør melde så hudløst ærligt ud som Poul og fortælle om deres egne erfaringer med stress. Men på den måde skaber Poul et trygt rum, hvor man kan tale åbent og ærligt om stress - uden at sygeliggøre det. En god ting ved foredraget er, at vi som publikum skal drøfte forskellige spørgsmål om stress og holdninger til stress i mindre grupper. Ved vores bord bød vi alle aktivt ind med vores historier og erfaringer om og med stress. Jeg kan varmt anbefale dette foredrag f.eks. til at fjerne den "elefant i rummet", som stress kan være på en arbejdsplads - eller som et kick-off til at udvikle en stresspolitik på arbejdspladsen”.

Olafur Munk

Key Account Manager Novasign A/S

PRISER | Forebyggelse af stress

Hvad koster forebyggelse af stress

På baggrund af mine anbefalinger og jeres ønsker og budget, sammensætter vi den proces, der passer jer bedst.

Foredrag

I kan vælge at booke foredraget ”Stress – Ven eller fjende”, der har en længde på mellem 60 og 90 minutter. I bestemmer varigheden.

Prisen for foredraget er kr. 18.000,-

Workshop

Vil I et skridt videre, og et spadestik dybere, kan I vælge at udvide foredraget ”Stress – Ven eller fjende” til tre timers workshoppen “Slip stress – Styrk trivsel” Her får I endnu mere involvering af medarbejderne, som bl.a. også prøver mentaltræning, der er særdeles effektivt til at forebygge stress.

Prisen for workshoppen er kr. 25.000,-

Fuld stressforebyggelsespakke

I kan også vælge en fuld stressforebyggelsespakke, Når I køber den, kan I teste alle medarbejderes, stress-, trivsels- og loyalitetsniveau – uanset antal. Bagefter kan I tage stilling til, om I vil abonnere på de tre tests.

Med i dette stresstesttilbud hører, at de medarbejdere, der har et højt stressniveau, og som derfor modtager en early warning mail, kan få en gratis og fortrolig 30 minutters online-samtale med mig. Jeg melder tilbage til dig, som leder, hvor mange der evt. har kontaktet mig bagefter, men jeg fortæller ikke hvem, de er. I kan vælge denne gratis mulighed til eller fra.  

Med i den fulde forebyggelsespakke hører også et opfølgende møde, hvor jeg dukker op hos jer med tilbagelæsning af stresstestens resultater. På mødet drøfter vi jeres udfordringer og en mulig strategi, og tager de første skridt i retning af at lave en stresspolitik – eller justere på den, I har. Mødet varer 3 timer.

Prisen for Stressforebyggelsespakken er kr. 35.000,-

Pakkens indhold:

  • En hel 3-timers stressforebyggende workshop med gruppearbejde og mentaltræning.
  • 1 Stress-, trivsels- og loyalitetsmåling af alle virksomhedens medarbejdere uanset antal.
  • Gratis 30 minutters online samtaler til evt. stressramte medarbejdere og ledere med en Master stresscoach.
  • Et tre timers opfølgningsmøde i jeres virksomhed med hjælp til skabelse af ny- eller opdatering af nuværende stresspolitik.

Bemærk: Jeg arbejder B2B, og derfor oplyses alle priser ekskl. moms.

Hertil kommer et transporttillæg efter statens takst på kr. 3,94 kr. (2026) – per kørt km + evt. udgifter til bro eller færge. Det samlede beløb faktureres ved aftalens indgåelse.

Når du forebygger stress på din arbejdsplads opnår du en række fordele

  • Du sender et klokkeklart signal til dine medarbejdere om, at du prioriterer deres trivsel og mentale sundhed højt. Det er med til at tiltrække og engagere dygtige medarbejdere.
  • Det er bedre – og billigere – at forebygge end at helbrede. Hele den ovennævnte stressforebyggelsespakke koster mindre end et helt stresscoachingforløb for en enkelt stressramt medarbejder. Det vil sige, forhindrer forebyggelsen at bare én enkelt medarbejder undgår at blive ramt af stress, så har din investering tjent sig ind.
  • Endelig er det vigtigt at pointere, at en langtidssygemelding med stress, oven i udgiften til behandlingen, typisk koster en arbejdsgiver mellem 200.000 og 1. mio. kroner. Og er der tale om en leder eller en nøglemedarbejder, der lægges ned af stress, kan udgiften være endnu højere.

Har du efter foredraget, workshoppen, stressmålingen eller rådgivningen andre behov for hjælp til forebyggelse af stress, laver vi selvfølgelig en aftale om det, ligesom vi kan aftale et fast forløb efter opstarten, så du kommer helt i mål med det, vi beslutter.

Har du brug for at drøfte, hvad der er det rigtige for jeres arbejdsplads med hensyn til forebyggelse af stress, så book en gratis og uforpligtende afklaringssamtale med mig på telefon +45 2025 4720 eller mail kontakt@poulguldborg.dk

Gaven i forebyggelse af stress

De fleste af dem, jeg har behandlet for stress, nævner selv gaven i at få stress. Fordi behandlingen og mine værktøjer mod stress lærer dem, hvilke værdier der er vigtige for dem, hvordan de vil leve deres liv og arbejdsliv, og hvornår og hvordan de skal vælge til og fra. Værktøjer, der også er virkningsfulde – og giver et bedre liv – når vi bruger dem uden at være ramt af stress.

Derfor kan forebyggelse af stress også ses ved, at medarbejderne

  • får mere lyst og energi til arbejdet
  • arbejder mere fokuseret, effektivt og struktureret
  • er mindre syge og mere nærværende

For forebyggelse af stress handler også om struktur og et bedre arbejdsmiljø.

poul_guldborg_profil_kvadratextension

Skal vi tage en snak om forebyggelse af stress?

Så book en gratis afklaringssamtale hos mig. Mødet kan enten foregå på mit kontor i Skødstrup nord for Aarhus eller online. Ring nu på +45 2025 4720 eller skriv til kontakt@poulguldborg.dk

Har du spørgsmål til forebyggelse af stress?

Poul Guldborg ApS
+45 2025 4720
Kontakt@poulguldborg.dk